ELEVSKOLE, SIKKERHED OG BÆREDYGTIGHED
Roskilde Rideklub er enormt stolte over, at være certificeret indenfor elevskole, sikkerhed og bæredygtighed. Dansk Ride Forbunds certificeringsordning har til formål at skabe en skarp profil af forbundets klubber, så medlemmer og interessenter nemmere kan orientere sig. En certificering indenfor et givent område, er således forbundets blåstempling og anbefaling af klubben.
Igennem certificeringsprocessen har vi fået verificeret, at klubbens undervisning/aktiviteter i elevskolen, sikkerheden på stedet og vores fokus på bæredygitghed lever op til nogle kvalitetssikrede generelle krav. Således kan vi nu videreudvikle vores klub og foreningsliv velvidende om, at vores fundament er af en høj standard.